Danmarks ukendte milliardærfamilie lever af at sælge dagslys og frisk luft, men foretrækker selv et liv i skyggen

Du kender dem ikke, men du kender helt sikkert deres vinduer. Måske sidder du og læser denne artikel i lyset fra ét af dem. Ellers kig op på tagene næste gang, du går en tur, og du vil med næsten 100 procent garanti få øje på ikke blot ét, men flere af de verdensberømte VELUX-ovenlysvinduer. Bag vinduerne står familien Kann Rasmussen – en efterhånden vidt forgrenet familie i fire generationer. Vinduerne har gjort VKR Gruppen, som ejer VELUX, til en af landets største industrivirksomheder og familien til en af landets rigeste. Men selvom familien sælger dagslys og frisk luft, foretrækker den normalt at holde sig i skyggen – uden for offentlighedens søgelys. Nu overdrager anden generation imidlertid endegyldigt magten og ansvaret for VKR til tredje generation. Derfor har familien gjort en undtagelse og inviteret Berlingske indenfor i VKRs hovedkontor i grønne omgivelser i Breelte i udkanten af Hørsholm. Her er – måske ikke helt overraskende – vinduer og lys og frisk luft overalt. Familiens nestor, Lars Kann-Rasmussen, og hans lillebror, Hans Kann Rasmussen (78), tager imod i receptionen sammen med Lars Kann-Rasmussens to sønner, Jens Kann-Rasmussen (55) og Mads Kann-Rasmussen (51 år). Mens Jens Kann-Rasmussen godmodigt finder sig i familiære smådrillerier, fordi han er den eneste, der har taget slips på i dagens anledning, påtager 85-årige Lars Kann-Rasmussen sig helt naturligt værtsrollen. Lars Kann-Rasmussen, der har en fortid som koncernchef i VKR og som formand for Villum Fonden og VKR Holding og har siddet i bestyrelsen for både LEGO og A.P. Møller - Mærsk, er kendt som den tilbagetrukne milliardær, der kun yderst sjældent giver større interview. Hans bror, Hans Kann Rasmussen, er på sin side stort set ukendt i offentligheden. Han har ikke tidligere stillet op til interview om sit ejerskab af virksomheden. En hold kæft-kultur Hans Kann Rasmussen, der er uddannet bygningsingeniør, har boet en stor del af sit liv på Ribe-egnen, ikke langt fra Mandø, hvor hans far, VELUX-stifter Villum Kann Rasmussen, blev født og i dag ligger begravet. Her er hans tre børn vokset op. Mens andre af landets rigeste familier trækker overskrifter, fordi de er tætte med kongefamilien, kører jeepen gennem isen på deres voldgrav eller har hang til hurtige biler, optræder Kann Rasmussen-familien ikke i de kulørte medier. Tidligere – i Villum Kann Rasmussens tid – talte de heller ikke om forretningen. »I mange år var vi et lille, svagt firma. Derfor besluttede min far sammen med nogle af sine tætte medarbejdere, at vi ikke siger noget om vores forretning. Vi praler ikke. Det er der mange, der har prøvet at lave sjov med,« siger Lars Kann-Rasmussen. »Men det var sådan en grundholdning hos beskedne mennesker. Og så var det nødvendigt, for konkurrenterne kunne så let som ingenting have opdaget, at der var et marked og have overtaget det. Så jeg kalder det 'hold kæft-kulturen'. Det er en af de grundlæggende årsager til, at vi overhovedet sidder her i dag,« forklarer han. Men tiderne har ændret sig. Der kom blandt andet EU-regler om, at virksomheder af en størrelse som VKR skulle offentliggøre regnskaber, og Villum Fonden, som uddeler en stor del af VKRs overskud, begyndte at blive åbne om sine donationer, mens Lars Kann-Ramussen og Hans Kann Rasmussens søster, Aino, var formand. »Og så er digitaliseringen også kommet, så selvom du ønsker at skjule noget, så er det stort set umuligt. Så i stedet for at bruge energi på at holde kæft, så siger vi, at vi har ingen hemmeligheder. Selvfølgelig kan der ske en fejl en gang imellem, men vi har ingen spøgelser eller skeletter i skabene. Så hvorfor ikke være åbne omkring firmaet,« siger Lars Kann-Rasmussen. Det gælder også nu, hvor han og hans bror trækker sig og overlader arven fra deres far til de fremtidige generationer. Har uddelt 1,5 milliarder kroner på et år Generationsskiftet sker ved, at Lars Kann-Rasmussen overdrager sine A-aktier i VKR Holding til sin ældste søn, Jens Kann-Rasmussen, mens Hans Kann Rasmussen overdrager sine A-aktier til sin nevø og Lars’ yngste søn, Mads Kann-Rasmussen. Dermed sidder Jens og Mads Kann-Rasmussen fremover med den bestemmende indflydelse i vindueskoncernen, der sidste år omsatte for knap 30 milliarder kroner og landede et overskud efter skat på godt fire milliarder kroner. De to nye ejere sidder allerede yderst centralt placeret i virksomheden og ejerfonden og har gjort det, siden generationsskiftet blev sat i gang for snart ti år siden. Mads Kann-Rasmussen har siden 2016 været topchef i VKR Holding, som ejer VELUX og søsterselskabet DOVISTA, mens Jens Kann-Rasmussen siden 2015 har været formand for Villum Fonden, som er hovedaktionær og dermed den tredje medejer af VKR Holding. Villum Fonden, der er en almennyttig fond, er samtidig en af landets største fonde med uddelinger på omkring 1,1 milliarder kroner i 2023. Samtidig sender fonden penge videre til flere søsterfonde. Det betyder, at Kann Rasmussen familien via fondene sidste år sammenlagt uddelte i størrelsesordenen 1,5 milliarder kroner til almene formål. Ingen tradition for at blande sig De to brødre overtager magten i den familie- og fondsejede vindueskoncern på et tidspunkt, hvor den politiske interesse for de danske fondsejede virksomheder er voksende. Og hvor balladen i JP/Politikens fonde og personkredsen bag på det seneste har vakt opsigt og hovedrysten. Intet af det er gået ubemærket hen over de fire mænd i bestyrelseslokalet. Heller ikke selvom familien Kann Rasmussen har tradition for ikke at blande sig i politik og bedrive lobbyarbejde. »Der kan selvfølgelig være nogle politiske trusler. Det er der jo jævnligt. Der er noget, der buldrer i baggrunden. Man skal ikke gå ind og påvirke politikerne og lave lobbyarbejde. Man skal lade være med at blande sig i politik, hvis man kan,« siger Lars Kann-Rasmussen. Ikke desto mindre er det tydeligt, at familien Kann Rasmussen ingen alternativer ser til et fonds- og familieejerskab for VKR Holding, og at de mener, at fondenes milliarduddelinger spiller en helt afgørende rolle for udviklingen af civilsamfundet. En rolle, som ikke kan udfyldes af hverken private aktionærer eller staten. Det står også helt klart, at både den ældre og den yngre generation ser det som en af deres vigtigste opgaver at sikre sig mod familiefejder, enkeltpersoners dominans og magtfuldkommenhed. Og at deres far og farfar Villum Kann Rasmussen sørgede for, at de fik de redskaber, som kan være med til at sikre, at det lykkes. Sådan undgår familien ballade Direkte adspurgt om balladen i JP/Politikens fonde giver anledning til overvejelser, understreger Mads Kann-Rasmussen, at han kun kender sagen fra pressen. »Men det er jo netop det, vi prøver at undgå med vores checks and balances-model. Det, der ifølge pressen er sket, bør ikke kunne ske hos os, fordi der vil være A-aktionærer, der kan gå ind og stoppe det og sige, at tingene simpelthen ikke skal fungere på den måde i fonden,« siger Mads Kann-Rasmussen. Det system, Mads Kann-Rasmussen henviser til, er den opsplitning af ejerskabet, som VKR Holding har. Da VELUX-stifter Villum Kann Rasmussen i 1987 overdrog sine A-aktier til Lars Kann-Rasmussen og Hans Kann Rasmussen, sørgede han for, at ingen af dem alene kunne bestemme i virksomheden. Det gjorde han ved at indføre et checks and balances-system, hvor to A-aktionærer, der skal være efterkommere efter Villum Kann Rasmussen, tilsammen kontrollerer lige over 50 procent af stemmerne i VKR Holding, mens Villum Fonden kontrollerer omkring 45 procent af stemmerne via B-aktier. De øvrige efterkommere ejer mindre portioner B-aktier, men har ingen indflydelse. Ideen er, at ingen person eller fond alene kan have kontrollen med VKR Gruppen. Lige nu er Jens Kann-Rasmussen dog formand for Villum Fonden, hvilket han ifølge vedtægterne kan blive ved med at være frem til 2029. For ikke at kortslutte systemet og sidde med hele magten selv har han derfor valgt at overdrage stemmeretten til sine A-aktier til en udenforstående. »Det er designet til at undgå, at fonden enten falder i søvn eller for eksempel bliver korrumperet – uden at sige, at det er det, der er sket i det konkrete tilfælde,« siger Lars Kann-Rasmussen. Mads Kann-Rasmussen er enig i, at lige præcis en krise, som den JP/Politikens fonde er havnet i, ikke burde kunne ske i VKR-regi. »Det frygtelige i den sag er, at de stakkels medarbejdere på Jyllands-Posten og Politiken skal sidde og forholde sig til, hvad nogle mærkelige ejere har bedrevet. Det ligger i vores model, at vi skal beskytte forretningen, så forretningen kan drives, uanset hvad der sker i ejerkredsen,« siger Mads Kann-Rasmussen. Men en sag som denne altid giver en anledning til som fonds- og familieejer at rette et kritisk blik på sig selv og sikre sig, at man nu også gør tingene så godt, som man tror, man gør, tilføjer farbror Hans Kann Rasmussen. Men regler gør det ikke alene. Et spørgsmål om at tage sin bid af kagen Det kræver, at alle er enige om det grundlæggende princip om, at uanset hvad der sker på ejersiden, så må det ikke gå ud over forretningen. Den skal drives kommercielt og efter det såkaldte mønstervirksomhedsprincip, som hans farfar indførte i 1965. »En af de største trusler, jeg ser mod ejerstrukturen, er, hvis man mister blikket for, at vi som ejere er her for at skabe de bedste muligheder for forretningerne og ellers holde os på afstand. Hvis ikke det er forudsætningen, så tror jeg, at systemet bryder sammen, for så vil forretningen på et tidspunkt holde op med at skabe værdi,« siger Mads Kann-Rasmussen. »Og er det ikke længere et spørgsmål om at lave langsigtet værdiskabelse, så bliver det et spørgsmål om at tage sin del af kagen. Så det skal man undgå,« tilføjer han. Det skal ikke forstås sådan, at familien Kann Rasmussen slet ikke skal have del i overskuddet fra VKR Holding. I 2023 udbetalte VKR Holding 1,5 milliard kroner i udbytte. 150 millioner blev fordelt mellem de 21 efterkommere efter Villum Kann Rasmussen, mens 1,35 milliarder kroner gik til Villum Fonden, som fordelte pengene videre. Villum Fonden uddeler millioner til teknisk- og naturvidenskabelig forskning og til miljømæssige, sociale og kulturelle formål. Fonden har blandt andet støttet udvikling af nye, grønne energiløsninger, en sanse- og nyttehave ved regionshospital Gødstrup, makerspace-læringsrum på skoler landet over og et vikingemuseum. Det store spørgsmål er imidlertid, om familien Kann Rasmussen kan blive ved med at bevare kontrollen over Villum Fonden og VKR Gruppens virksomheder i de kommende generationer. Her hjælper nedskrevne regler om checks and balances ikke så meget, mener Hans Kann Rasmussen. »I sidste ende er det jo de involverede personer, det drejer sig om. Vi kan skrive en masse ned og prøve at lave regler, men der er et eller andet værdifællesskab blandt de involverede, der skal virke,« siger Hans Kann Rasmussen. Efter næsten to timer i selskab med Kann Rasmussen-familien er det da også helt tydeligt, at her er en familie, hvor værdier og familiehistorie tages mere seriøst og spiller en langt større rolle end i de fleste andre danske familier. Den fælles forståelse, som de fire mænd i bestyrelseslokalet har for, hvad det vil sige at være en god ejer, skal gives videre til de kommende generationer, og de unges interesse skal vækkes for virksomheden på den rigtige måde, hvis familien Kann Rasmussen skal bevare magten over familieimperiet. »Når man ser på en flok af børn og børnebørn, så spredes interesserne jo voldsomt. Man er ikke født med, at man interesserer sig for firmaet. Så nogle af kandidaterne ved jo knap nok, hvad der er for og bag på et vindue,« siger Lars Kann-Rasmussen med et smil. »En stor opgave i fremtiden bliver at sørge for, at der er kompetente efterkommere efter min far, som kan fortsætte som A-aktionærer, og som ser det som deres hovedopgave at gøre det, der er godt for firmagruppen,« tilføjer han. Men det skal ske uden pres, sådan som det er sket for de fire Kann Rasmussen’er omkring bordet. Frivillighed er bedre end »du skal« Både Lars Kann-Rasmussen og Hans Kann Rasmussen fortæller, hvordan de havde en forholdsvis almindelig barndom og ungdom med en far, der ganske vist arbejdede meget i virksomheden, men som ikke pressede dem til at følge i hans fodspor. For Hans Kann Rasmussen skete det lidt tilfældigt. »I 1979, efter nogle år i udlandet, mødte jeg en pige, og vi flyttede sammen ovre i Ribe. Hun skulle tage en uddannelse, og jeg tænkte, at jeg nok fandt noget at lave. Men så ringede far,« fortæller Hans Kann Rasmussen. Det endte med en deltidsstilling som teknisk assistent for Villum Kann Rasmussen, og Hans Kann Rasmussen pendlede herefter frem og tilbage mellem København og Ribe. Siden har Hans Kann Rasmussen blandt andet påtaget sig hvervene som formand for Villum Fonden og for VELUX Fonden. Heller ikke Jens og Mads Kann-Rasmussen følte sig presset ind i familiefirmaet. »Ligesom i generationen før mig har der intet pres været. Jeg tror, at vi i familien går en del op i, at frivillighed og interesse er en meget bedre motivator, end 'du skal',« siger Jens Kann-Rasmussen. »Men da jeg begyndte i firmaet efter at have arbejdet et andet sted, var det som at komme hjem. Dels kendte jeg nogle af menneskene, dels var kulturen jo præget af den, jeg kommer med hjemmefra. Det er nok grunden til, at jeg nu har været her i over 25 år,« tilføjer Jens Kann-Rasmussen, der selv er far til tre børn. I stedet har Jens og Mads Kann-Rasmussen sammen med deres far og farbror forsøgt at skabe forudsætningerne for, at virksomheden fanger nogle af arvingernes interesse. Familiens B-aktier, som har været ejet af Lars og Hans Kann Rasmussen, er blandt andet blevet overført til tredje og fjerde generation på tværs af familiegrene. »Det betyder, at vi i kredsen af efterkommere kan se på, hvem der vil være den bedste A-aktionær, også i fremtiden. Men uden at skulle se på, om vedkommende er søn eller datter af ham eller ham,« siger Mads Kann-Rasmussen. »Og vi kommer helt sikkert til at gå på tværs, al den stund jeg ikke har børn. Derfor skal mine aktier jo gå til mine nevøer og niecer eller grandnevøer og -niecer eller folk længere ude i familien, som slet ikke er født endnu,« tilføjer han. For Mads Kann-Rasmussen er det vigtigt, at familieejerskabet fortsætter. »Man kan selvfølgelig ændre på alting, men med stifterens vilje og de vedtægter, vi har, så er det eneste alternativ rent fondsejerskab,« siger Mads Kann-Rasmussen. »Det er ikke dårligt i sig selv. Jeg synes bare, at vi står stærkere med et familie- og fondsejerskab end med et rent fondsejerskab, fordi vi har den her checks and balances-model, som betyder, at vi reducerer risikoen for, at fonden på et tidspunkt bliver en dårlig ejer,« siger den nye ejer. https://www.berlingske.dk/business/danmarks-ukendte-milliardaerfamilie-lever-af-at-saelge-dagslys-og-frisk